Great Place to Work
Vi er stolte over at kunne dele at Østjysk Vinforsyning atter en gang er Great Place To Work® Certified™ i Danmark.
Certificeringen er baseret på feedback fra vores medarbejdere, indsamlet gennem Great Place To Work’s Certification-undersøgelse. Det betyder, at anerkendelsen ikke er noget, der er vurderet udefra – den er skabt indefra. Af dem, der hver dag er med til at forme vores arbejdsplads.
En anerkendelse bygget på tillid og fællesskab
At blive Great Place To Work Certificeret er et kvalitetsstempel, som gives til virksomheder, hvor medarbejderne oplever høj grad af tillid, arbejdsglæde og fælles ambitioner. For os er det en bekræftelse på, at vores fokus på samarbejde, ansvar og trivsel gør en reel forskel i hverdagen.
Vi ser certificeringen som et resultat af et stærkt fællesskab, hvor engagement, åbenhed og lysten til at udvikle sig – både fagligt og menneskeligt – er i centrum.
Certificeringen giver anledning til at fejre, men også til at reflektere. Vi vil bruge resultaterne aktivt til at styrke vores medarbejderstrategi, sætte nye mål og fortsætte arbejdet med at skabe en endnu bedre arbejdsplads.