SCYLLA Birichino, Californien
Distrikt
Californien. Læs mere om distriktet
Producent
Birichino. Læs mere om producenten
Om produktet
2017 er første årgang for denne californiske rødvin i Rhône-stil, sammensat af 62% Carignan, 33% Grenache og 5% Mourvèdre fra tre forskellige oprindelser. Carignan hentes hos Matt og John Shinn i Lodi (Mokelumne River-distriktet), fra 2 parceller som er beplantet... Læs mereLogin for at se vores priser og købe produkter
Login for at se vores priser og købe produkter
Specifikationer
Distrikt
Californien. Læs mere om distriktet
Producent
Birichino. Læs mere om producenten
Mere om produktet
2017 er første årgang for denne californiske rødvin i Rhône-stil, sammensat af 62% Carignan, 33% Grenache og 5% Mourvèdre fra tre forskellige oprindelser. Carignan hentes hos Matt og John Shinn i Lodi (Mokelumne River-distriktet), fra 2 parceller som er beplantet i 1920. Grenache-druerne er hentet fra vinmarken Besson, ejet af George Besson Jr., som Alex og John har arbejdet sammen med i over 20 år. Denne enestående vinmark blev beplantet med Grenache i 1910 og købt af Georges bedstefar i 1930. Udbyttet er yderst begrænset på disse upodede, hundredårige vinstokke. Mourvèdre hentes hos familien Enz i Lime Kiln Valley AVA, San Benito County. Gennemsnitsalderen for vinstokkene er her 99 år!
Navnet ”Scylla” refererer til Carignan, som er kendt for at være en vanskelig vindrue at arbejde med. Krads, ustyrlig og aggressiv som de to søuhyrer, Skylla og Charybdis, som Odysseus måtte sejle forbi og kæmpe imod i Messina-strædet, mellem det italienske fastland og Sicilien. De sidste 100 års dyrkning i Mokelumne Rive, har dog lært producenterne at tæmme Carignan og få de delikate, afrundede og aromatiske nuancer frem. ”Scylla oprindeligt var en smuk pige, men blev tryllet til et uhyre”, siger man hos Birichino!
For 2017 foregik gæringen separat for hver druesort med druernes egne gærceller. Efter en modning i ca. 8 måneder på neutrale træfade blev de forskellige fade sammenstukket, og vinen blev aftappet uden klaring eller filtrering i juni 2018.
Scylla fornægter ikke sin ”Rhône-stil”, med stor kompleksitet, fylde, vildskab og krydderi, men Birichinos identitet skinner også igennem med masser af aroma, frugtrighed, sprødhed og charme. Lækre nuancer af violer, jordbær, hindbær og tranebær samt mørkere toner af kirsebær, brombær og peber. En californisk rødvin man bare nyder fra første glas, og som kan serveres til mange forskellige grønsags- eller kødretter.
